Bygningskonstruktør / Teknisk Designer

Tegner du fordi, du har lyst? Og er du vild med at nørde med tegneprogrammer? Og ønsker du at tage ansvar for dit arbejdsområde?

A1 Consult er et hastigt voksende rådgivende ingeniørfirma i Randers med speciale inden for havne, marine konstruktioner og fundering.
Vi har brug for en åben og dygtig bygningskonstruktør, som vil indgå i, samt blive bakket op af, et erfarent team bestående af 7 medarbejdere.
Har du en ægte lyst til at fremstille tegningsmateriale, og blive en del af et tæt arbejdende projektteam? Er du ferm til it og har kendskab til AutoCAD, Revit eller tilsvarende? Og er du fyldt med energi til at kaste dig over nye opgaver, så kvitterer vi med god løn i en ung, dynamisk virksomhed, hvor du kan få solid tegneerfaring fra spændende havneprojekter på dit CV.
Helt aktuelt arbejder vi blandt andet med Renovering af inderhavnen på Horsens Havn, Renovering af Sydhavn i Aabenraa Havn samt mange andre spændende projekter.

Stillingsbeskrivelse: Tegningsansvarlig med tiltrædelse indenfor 3 måneder i deltid- eller fuldtidsstilling.

A1 Consult tilbyder:

  • Et spændende job med udfordringer
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Gode kollegaer og en uformel arbejdsplads
  • Arbejde i et mindre firma med kort kommunikationsvej
  • Mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgangen
  • Frokostordning
  • God løn svarende til dine kvalifikationer
A1 Consult forventer at du:
  • brænder for at tegne/ modellere
  • evner at være projektleder på tegningsområdet
  • har generel konstruktionsteknisk forståelse
  • har forståelse for koordinatsystemer og rummelig geometri ifm. tegninger
  • har gode it-kundskaber (Office pakken er et minimum)
  • har kendskab til AutoCad (vi hjælper gerne med en opgradering)
  • evt. har kendskab til Revit eller andre BIM-værktøjer
  • ønsker udvikling og kan tage ejerskab i samarbejde med dine kollegaer
  • bidrager med et smittende humør
A1 Consult
er et mindre rådgivende ingeniørfirma i vækst, på et marked præget af få store aktører, hvor vi i dag er med til at sætte dagsordenen inden for havnekonstruktioner i alle projektets faser fra idé til drift.

Sted:
Kontor i Randers med udsigt over Gudenådalen placeret lige ved motorvejen.

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig.

Kontaktoplysninger:
Martin Broesbøl
Martin Broesbøl
Tlf. +45 2043 4543
mb@eliterekruttering.dk
Job information:
  • Geografi / ØstJylland
  • Branche / Rådgivende Ingeniør
  • Starttidspunkt / Snarest muligt

Print Friendly