Product Safety & Compliance Specialist med patentviden




  • Er du specialisten indenfor sikkerhed på alle niveauer i fødevarebranchen og indenfor maskindirektivet?
  • Kender du lovkrav og regulativer og vil du være med til at vi igennem hele udviklingsfasen overholder disse?
  • Ved du en masse om patentrettigheder, og om hvordan man håndterer overholdelse af patenter?
  • Motiveres du af at holde mange bolde i luften samtidig?
  • Vil du arbejde hos en af verdens førende producenter af procesudstyr til fjerkræindustrien?

LINCO FOOD SYSTEMS A/S har som ambition at levere sikre kvalitetsprodukter, som altid overholder gældende lovgivning såvel nationalt som internationalt.

Derfor søger vi nu en Patent, Product Safety & Compliance Specialist med reference til Manager for Systems & PLM Support.
Du vil samtidig blive ansvarlig for at koordinere og følge op omkring patenter og bliver en vigtig samarbejds- og sparringspartner bl.a. for patentafdelingen i vores moderselskab BAADER i Lübeck, der er ansvarlig for at søge og sikre patentrettigheder.
I stillingen får du en meget stor berøringsflade, da ansvarsområdet dækker bredt og der er mange interessenter. Både inden for udviklingsafdelingen, på tværs i organisationen samt i vores datterselskaber, men også eksternt i forhold til leverandører, samarbejdspartnere og ikke mindst selvfølgelig vores kunder over hele verden.




Jobbet
Du bliver specialisten, der internt opstiller og implementerer retningslinjer for, hvordan vi skal arbejde med, dokumentere og håndtere gældende lovgivning omkring produktsikkerhed, operatørsikkerhed og sikkerhed omkring alle andre personer, som kommer i kontakt med vores produkter og systemer igennem deres levetid.
I EU vil det først og fremmest være maskindirektivet, fødevaresikkerhedsdirektivet og anvendelsesdirektivet samt tilhørende harmoniserede standarder, der er omdrejningspunktet.

Du bliver ligeledes den, som sikrer, at vi igennem hele udviklingsprocessen, fra kravspecifikation til test og verifikation er afsluttet og produktet er markedsført, overholder gældende sikkerheds- og compliance regulativer, samt at den lovpligtige dokumentation er frembragt.
Du skal definere sikkerhedskrav i henhold til gældende standarder og direktiver på området for elektrisk og mekanisk produkt-/systemsikkerhed. Du holder dig løbende opdateret med lovgivning på området, og sikrer at vi som virksomhed efterlever dette i henhold til gældende lovgivning.

Du bliver desuden en vigtig samarbejds- og sparringspartner for udviklingsafdelingen i forhold til at klarlægge om opfindelser og processer kan patenteres. Herunder også at vurdere om udviklingsprojekter/idéer vil kunne krænke 3. parts patentrettigheder, samt omvendt også at monitorere om 3. parts patenter vil kunne krænke vore rettigheder.
Det er et job med mange samtidige opgaver og med mange interessenter i spil, så det er vigtigt at du motiveres af og kan prioritere opgaver i en dynamisk hverdag.

Der vil være op mod 40 rejsedage pr. år.



Forventninger til dig
Din faglige baggrund kunne f.eks. være maskiningeniør med solid erfaring fra lignende stilling.
Vi vil lægge vægt på følgende kvalifikationer:
  • Maskiningeniør B.Sc. eller M.Sc. evt. produktions- eller stærkstrømsingeniør
  • Du sidder i tilsvarende stilling hos en proces- eller produktionsvirksomhed, alternativt i en rådgiverstilling i en konsulentvirksomhed eller hos en certificerende myndighed
  • Stor erfaring indenfor maskindirektiv og andre relevante direktiver samt national og international lovgivning
  • Viden og erfaring med CE-mærkning, risikovurdering og værktøjer hertil, teknisk dossier og dokumentation
  • Viden om el på maskiner og gerne om sikker el efter DS/EN 60204-1 eller sikre styresystemer efter DS/EN ISO 13849-1
  • Erfaring med standarder, rådgivning indenfor ansvarsområdet, med design af mekaniske og elektriske produkter og systemer er en fordel
  • Kan nemt og ubesværet læse og forstå lovtekster, direktiver og standarder samt analysere teknisk materiale for at bedømme om ideer kan patenteres
Derudover gerne erfaring med:
  • Stage Gate-processen
  • Projektledelse
  • Erfaren og habil bruger af Microsoft Office-pakke og generel forståelse for IT
  • Kendskab til SAP
  • Beherskelse af engelsk i skrift og tale (koncernsproget er engelsk). Det vil være en fordel, hvis du også har et godt kendskab til tysk.

Personlige egenskaber:
  • Ansvarsbevidst og meget struktureret
  • Kan forstå og analysere komplekse problemstillinger og tænke abstrakt
  • Kan lide at have en hektisk hverdag med mange bolde i luften
  • Har en åben, serviceminded og imødekommende personlighed
  • Har flair for samspillet med dine omgivelser, samt gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Det falder dig naturligt at arbejde med højt personligt drive og energiniveau


Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling hvor du får et selvstændigt ansvar og stor berøringsflade. Vi tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, mulighed for fleksibel arbejdstid, en attraktiv kantineordning, massørordning, velfungerende personaleforening og kunstforening og sidst men ikke mindst får du nogle engagerede og dygtige kolleger.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Peter Kjær/Elite Rekruttering på tlf.: +45 22 876 123




Om virksomheden:

LINCO Food Systems A/S er en del af BAADER Gruppen, en af verdens førende producenter af procesudstyr til fjerkræ- og fiskeindustrien med over 1000 ansatte i hele verden.
LINCO Food Systems A/S udvikler maskiner, systemer og fuldautomatiske procesløsninger til slagtning, opskæring og pakning af fjerkræ.
LINCO Food Systems A/S i Trige ved Aarhus er BAADER Gruppens hovedcenter i forhold til fjerkræindustrien. Virksomheden udvikler, producerer og sælger maskiner og komplette anlæg og har en global eksportandel på 95- 99 %. Virksomheden beskæftiger ca. 550 medarbejdere fordelt på 2 fabrikker i Danmark, 1 i Holland og 1 i USA og er i øvrigt repræsenteret i hele verden med lokale salgskontorer, distributører og agenter.

Vores vision: At være fjerkræindustriens foretrukne valg som leverandør af intelligente, bæredygtige løsninger med den højeste fødevaresikkerhed og bedste dyrevelfærd
Vore værdier: Passioneret, målrettet, holdspiller, ærlig, ansvarlig

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale.
Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.
Vi behandler naturligvis din ansøgning 100 % fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig.

Kontaktoplysninger:
Peter lille
Peter Kjær
Tlf. +45 22876123 pk@eliterekruttering.dk
Job information:
  • Geografi / Østjylland
  • Branche / Fødevareindustrien
  • Starttidspunkt / Efter aftale
Print Friendly