Programmør til AB-Inventech A/S




Ønsker du at blive en vigtig del af en innovativ og uformel virksomhed, der udvikler og fremstiller specialmaskiner og automationsanlæg til industrien i ind- og udland?
Har du en bred vifte af programmeringskompetencer, som du har lyst til at stille til rådighed og videreudvikle i samarbejde med dit team og store internationale kunder?
Kan du lide at blive udfordret og tage et selvstændigt ansvar?


Elite Rekruttering søger nu en dygtig programmør for vor kunde AB-Inventech A/S i Ikast

Arbejdsopgaver og ansvar
Dine primære arbejdsopgaver er:
Arbejdet indebærer udvikling og design af PLC-programmer og servoløsninger med tilhørende sikkerhedsfunktioner og HMI-brugerflade.
Programmøren kommer til at indgå i et projekt team, således at softwaren udvikles i tæt samarbejde med designeren af den mekaniske konstruktion.
Igennem udviklingsarbejdet laves der løbende test af maskinens funktioner for at sikre at det færdige resultat lever op til kundens krav.
Programmøren starter typisk arbejdet på kontoret, hvor strukturen opbygges og maskinens funktioner skitseres.
Herefter klargøres programmerne til at starte test i værkstedet, enten i fuld skala eller del-test afhængig af udstyrets størrelse og kompleksitet. Når maskinen er blevet sendt til kunden, rejser programmøren med og laver fuld-test og indkøring samt deltager i træning af personel og aflevering.

Jobbet indebærer 30-60 dages rejseaktivitet årligt.

Forventninger til dig
  • Du er uddannet industritekniker, softwareingeniør, maskinmester e.l.
  • Du har erfaring med udvikling af programmer i Siemens-miljø (Step 7, TIA og Simotion Scout)
  • Du har gerne kendskab til Siemens Safety PLC, HMI-paneler og frekvensomformere, servo/motion-systemer
  • Du behersker dansk og engelsk – både skrift og tale

  • Du arbejder selvstændigt og målrettet med dine opgaver/projekter
  • Du formår både at have og skabe overblik, men du har også styr på detaljerne
  • Du har fokus på kvalitet, leveringssikkerhed samt på samarbejde med kolleger og kunder på alle niveauer
  • Endelig har du en positiv og fleksibel indstilling

Du tilbydes
Et spændende og fagligt udfordrende job med mulighed for personlig og faglig udvikling
Der er et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
Løn efter kvalifikationer
Attraktiv pensionsordning
Succesfuld og økonomisk velfunderet virksomhed med dokumenteret fremgang


Om AB-Inventech A/S
AB-Inventech A/S er en danskejet virksomhed, der er grundlagt af Arne Bech i 1989. AB-Inventech har haft en meget positiv udvikling gennem årene og er i dag en anerkendt virksomhed i automationsbranchen – både i Danmark og internationalt. AB-Inventech, der for anden gang er nyudnævnt til Gazellevirksomhed, har cirka 40 dygtige medarbejdere og en fast skare af danske og internationale samarbejdspartnere.

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.
Vi behandler naturligvis din ansøgning 100 % fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Peter Kjær på tlf.: +45 22 876 123.

Kontaktoplysninger:
Peter lille
Peter Kjær
Tlf. +45 22876123 pk@eliterekruttering.dk
Job information:
  • Geografi / Midtjylland
  • Branche / Maskinbygning
  • Starttidspunkt / Efter aftale
Print Friendly