Bygningsingeniør / Projekteringsleder Skive

Elite Rekruttering søger for Ingeniørgruppen Midtjylland (IGM) en projekteringsleder til delt kontorledelse i samarbejde med kontorets senior leder.

Er du uddannet bygningsingeniør med speciale i konstruktioner, og har du lyst til at bidrage med dine kompetencer og indgå i et stærkt fagligt team?

Ønsker du en karriere i en velrenommeret virksomhed som er stærk i ingeniørdesign, projektering, tilsyn og energirådgivning?

Der er rivende udvikling i byggebranchen og antallet af arbejdsopgaver vokser.
Derfor søger vi en dygtig og engageret medarbejder.

Jobbet

Som projekteringsleder vil du kunne blive involveret i alle projektets faser der omfatter:

  • Kundekontakt 
  • Identificere og tilpasse løsninger efter kundernes behov
  • Kalkulation og tilbudsgivning 
  • Projektering 
  • Byggeledelse og tilsyn 
  • Tovholder og koordinering
  • Økonomi- og tidsstyring
  • Kvalitetssikring
  • Afslutning og overdragelse af projekter
  • Den efterfølgende drift

Om dig

  • Du er uddannet bygningsingeniør med speciale i konstruktioner, anlæg og eller installationer og med erfaring fra rådgivende ingeniørvirksomhed
  • Gerne certificeret til konstruktionsklasse 2 eller med interesse i at blive certificeret
  • Du behersker AutoCAD og gerne med kendskab til Revit
  • For at opnå succes i jobbet, er det vigtigt, at du har en høj faglig profil, og en personlighed der tilgodeser en udpræget holdånd, hvor fælles mål er i fokus
  • Du besidder gode kommunikationsevner, og med lige dele godt humør og seriøsitet er du i stand til at understøtte samarbejdet mellem forskellige faggrupper, både internt og eksternt

Vi tilbyder

  • Flad struktur og godt humør præger vores dagligdag
  • Sammen med virksomhedens øvrige ledelse og kollegaer, bliver du en nøglespiller i virksomhedens fortsatte udvikling
  • Gode kollegaer som er kendetegnet ved høj faglighed og kompetencer, der på flere områder lapper ind over hinanden, hvilket skaber fleksibilitet og dybde i det faglige miljø, der er en forudsætning for en dynamisk virksomhed, i fortsat vækst
  • Attraktiv lønpakke og pensionsordning

Om virksomheden

“IGM” Ingeniørgruppen Midtjylland er en rådgivende ingeniørvirksomhed med kontoradresse i Skive.

Virksomheden arbejder tæt sammen med ”IGV” Ingeniørgruppen Vestjylland beliggende i Lem ved Ringkøbing.

IGV og IGM leverer teknisk rådgivning og projekter til kunder inden for bygge- og anlægssektoren. 

I Skive og Lem er der er i alt 18 medarbejdere med specialer inden for de forskellige ingeniør-discipliner.

I begge virksomheder er der er stor fokus på læringen og udviklingen. Medarbejderne har deres spidskompetencer, men bliver også udviklet til at kunne supplere hinanden. Det skaber et tæt samarbejdsmiljø, hvor der i høj grad er forståelse for hinandens færdigheder samt bredere forståelse for styring af projekterne.
IGV og IGM leverer teknisk rådgivning og projekter til kunder inden for bygge- og anlægssektoren. 

Både IGV og IGM er videreført efter fusioner af gamle velrenommerede rådgivende ingeniørvirksomheder, drevet videre af kompetente kræfter og opdateret med den nyeste teknologi. Virksomhederne har en lang og bred erfaring inden for alle typer byggeprojekter, og har en lang referenceliste af opgaver i både ind- og udland.

Se mere på www.ingeniorgruppen.dk

Søg stillingen

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her.

Kontakt oplysninger:

Peter Kjær
Tlf. +45 22876123
pk@eliterekruttering.dk

Job information:

  • Geografi / Skive
  • Forretningsområde / Ingeniørrådgivning
  • Start / Efter aftale

Print Friendly, PDF & Email