Indkøbskoordinator til AMO Toys

Er du en dygtig og omhyggelig indkøbskoordinator? Leder du efter drømmejobbet i en ungdommelig og dynamisk hverdag? Så er det lige noget for dig at blive en del af AMO Toys team i Århus S.
Vi har brug for en engageret medarbejder med erfaring fra en lignende stilling, der hurtigt kan sætte sig ind i teamets opgaver og processer.
Du er karakterfast og empatisk og arbejder godt både selvstændigt og i teams. Det er et must, at du er analytisk og struktureret med en god ordenssans og et udpræget opfølgningsgen.

Som indkøbskoordinator kommer du til at arbejde med en række superspændende legetøjs brands, og du får en vigtig og ansvarsfuld rolle, hvor vi forventer, at du tør og kan tage ansvaret for dine opgaver både selvstændigt og i teamarbejde. Du skal være kommunikativ stærk og have en stærk personlighed, der sikrer, at du når i mål med dine opgaver.

Typiske arbejdsopgaver

  • Allokering
  • Daglig systemvedligeholdelse
  • Vedligeholde masterdata
  • Forsendelse af vareprøver og klargøring af showroom
  • Koordinere foto, artwork og oversættelsesopgaver
  • Styring af varelager
  • Udfylde vareindmeldelsesskemaer
  • Hjælp og støtte til AMO Toys Indkøbere

Kvalifikationer:

Du er super engageret og elsker at arbejde med indkøb. Du har naturligvis en relevant teoretisk baggrund, der sammen med nogle års erhvervserfaring sikrer, at du når dine mål effektivt. Du arbejder struktureret og trives i en dynamisk hverdag, hvor mulighederne nogle gange sætter dagsordenen. Du har et blik for helheden og kan kommunikere præcist og direkte, og du er naturligvis dygtig til dansk og engelsk.

Vi tilbyder dig

En mulighed for at arbejde med nogle af verdens førende brands indenfor legetøj. En super spændende position i et dynamisk og internationalt selskab, der giver dig masser af udfordringer og store muligheder for personlig og faglig udvikling. Som indkøbskoordinator vil du være en del af et team, der omfatter nogle af de mest talentfulde branchefolk i regionen. AMO Toys har en ung tankegang, et behageligt arbejdsklima og højt kvalificerede kolleger.

En god fast løn med pension, sygeforsikring, frokostordning i topmoderne lokaler tæt på motorvejen i Århus S.

Om virksomheden

AMO Toys er en traditionel importør og forhandler af legetøj og spil i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vores historie går mere end 50 år tilbage, og vi er en ægte pioner indenfor den nordiske legetøjsbranche. Vi repræsenterer nogle af verdens mest værdsatte legetøjsproducenter og mærker, de mest kendte er L.O.L. Surprise, BABY Born, Nikko, Squishmallows, Danspil, Baby Annabell, Intex, Among Us, Little Tikes, Geomag og flere. Velkendte, stærke og sikre brands samt en række Private Label brands er rygraden i vores forretning. AMO Toys er en del af Thunderful Group, der er børsnoteret på Nasdaq børsen i Stockholm. 

Søg stillingen

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her .

Kontaktoplysninger:

Martin Broesbøl

Martin Broesbøl
Tlf. +45 2043 4543 
mb@eliterekruttering.dk

Job information:

  • Geografi /ØstJylland
  • Branche / Legetøj
  • Starttidspunkt / Snarest muligt
Print Friendly, PDF & Email