IT-stærk Operations Manager til GolfMore

Er det en drøm for dig at kombinere din passion for golf og IT i dit arbejdsliv? Er du en unik blanding af en golfentusiast og en IT-haj? Hvis ja, så har vi det perfekte job til dig! 

Den primære opgave er at overtage en væsentlig del af de daglige interne operationelle opgaver og derigennem sikre, at der bliver taget aktion på samtlige opgaver og it-tekniske problemstillinger, der opstår i løbet af arbejdsdagen. Det er alt fra IT-udvikling, hjælp til supportere, kundehenvendelser, håndtering og forståelse af GDPR, udvikling af oplæg til nye softwareløsninger, både for vores interne og eksterne systemer, samt styring og opstart af nye projekter sammen med vores udviklere og designere.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige teknologier, herunder Zoho Suite (Mail, CRM, Desk, Project, Cliq, Assist, Sprint m.v.), Notion, Nuacom-telefonsystem, Postman, Overflow, Photoshop, Justinmind og naturligvis Officepakken.

Vi leder efter dig, der allerede er IT-skarp og super løsningsorienteret. Du skal være dygtig til at udtænke effektive løsninger, der løbende optimerer platformen og arbejdsdagen.

Om dig:

Vi leder efter dig, der har en helt naturlig nysgerrig og konstruktiv handlekraft. Du taler og skriver flydende engelsk og dansk. Du er skarp og har en god hukommelse, stærke analytiske evner og kan jonglere mange opgaver på én gang. Du har en uddannelse inden for IT, eller du er typen, som selv har erhvervet en ekstrem stor viden om, hvordan software grundlæggende fungerer og er bygget op. Du har en passion for forandring og er klar til at påtage dig en lederrolle på sigt. Men det vigtigste af alt? Du elsker golf og IT!

Hvad vi tilbyder:

Vi byder dig velkommen til en virksomhed i rivende udvikling, hvor du får en konkurrencedygtig løn, masser af ansvar og frihed. Men det stopper ikke der – du vil også få chancen for at deltage i golfture med dine kolleger, skabe forbindelser til de mest eksklusive klubber og, vigtigst af alt, være med til at forme fremtiden for en branche, du elsker.

Om GolfMore:

Vi er GolfMore, en international golf-tech-virksomhed, der har et solidt fodfæste i hele 15 lande i Europa. Vores mission? At digitalisere golfverdenen gennem vores state-of-the-art produkter inden for selvbetjenings- og betalingsløsninger.

Vi er et team af ivrige golfspillere baseret i smukke Ry, i et kontorhus med gode tilkørsels- og parkeringsforhold, golfbane i “baghaven” og en god frokostordning. Og vi stopper ikke ved Danmarks grænser – vores talentfulde udviklere er baseret i Østeuropa, og sammen skaber vi innovative produkter, der løfter servicen og forbedrer økonomien for golfklubber over hele Europa.

Søg stillingen

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her .

Kontaktoplysninger:

Martin Broesbøl

Martin Broesbøl
Tlf. +45 2043 4543 
mb@eliterekruttering.dk

Job information:

  • Geografi / Midtjylland
  • Branche / Golf & IT
  • Starttidspunkt / Snarest muligt