Erfaren elektriker / El-ingeniør søges til Elfac
Job Description
Hos Elfac søger vi en stærk faglig profil med sans for godt købmandskab
Hos Elfac søger vi en teknisk stærk elektriker eller el-ingeniør med solid erfaring fra el-branchen, og med lyst og evne til at tage et kommercielt ansvar. Du motiveres af gennemarbejdede løsninger, høj kvalitet og faglig sparring, og du trives i en rolle, hvor teknik, struktur, kunder og forretning går hånd i hånd.
Vi er en veldrevet og velkonsolideret virksomhed med fokus på driftssikre løsninger, ordentlighed i samarbejdet og langsigtede relationer til både kunder og medarbejdere.

Rollen
Du får en central rolle med ansvar for både tekniske løsninger og den løbende dialog med kunderne. Du arbejder tæt sammen med kunder, kolleger og samarbejdspartnere og sikrer, at vores løsninger er teknisk korrekte, økonomisk fornuftige og skaber reel værdi.
Rollen kombinerer teknisk afklaring og rådgivning med kommerciel forståelse, forventningsafstemning og udvikling af kunderelationer. Du omsætter faglig viden til praktiske og værdiskabende løsninger og bliver en naturlig teknisk og kommerciel sparringspartner i et erfarent team.
Rollen giver mulighed for faglig fordybelse, indflydelse og ansvar – uden unødigt bureaukrati.
Dine primære arbejdsopgaver
- Teknisk afklaring, rådgivning og løsning af komplekse el-tekniske opgaver
- Tilbudgivning efter dialog med kunder om krav og løsninger
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af produktionsteknisk dokumentation
- Bidrage til intern videndeling og faglig udvikling
- Identificere muligheder for mersalg og etablering af langsigtede samarbejder
- Medansvar for kundeportefølje og relationer – med fokus på kvalitet og tillid

Din baggrund
- Uddannet elektriker (gerne med automationsbaggrund) eller el-ingeniør
- Solid erfaring fra el-branchen
- Gerne kendskab til el-tavler, installationer, automation eller beslægtede områder
- Vant til at arbejde struktureret og med høj kvalitet og dokumentation
- Trives i dialogen med kunder og kolleger og kommunikerer klart og professionelt
Om dig
- Du er fagligt stærk, selvstændig og arbejder metodisk
- Du tager naturligt ansvar for, at løsninger fungerer i praksis
- Du er udadvendt, serviceminded og samarbejdsstærk
- Du har forretningsforståelse og lyst til at bidrage kommercielt
- Du sætter pris på ordentlige relationer og et professionelt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- Gode udviklingsmuligheder – både fagligt, kommercielt og personligt
- En stabil og velkonsolideret arbejdsplads med stærke værdier
- Et job med frihed, ansvar og mulighed for at præge dine opgaver
- Grundig oplæring i vores ydelser, produkter og processer
- Et erfarent team med humor og højt fagligt niveau
- Løn efter kvalifikationer

Om Elfac
Elfac er Danmarks førende underleverandør af ledningskonfektion og forbindelsesteknik og har p.t.100 medarbejdere. Hos Elfac lægges der vægt på rummelighed og et godt fysisk arbejdsmiljøsamtidig med, at der fokuseres på leveringssikkerhed, effektivitet og kvalitet i alle led. Hos Elfac harvi én – og kun én – målsætning: At sikre vores kunder den helt rigtige løsning. Derfor arbejder vi udfra metoden The Elfac Way, der ganske enkelt består af tre faser DEFINE – DESIGN – DELIVER. Elfacer beliggende i Silkeborg, ejet af den svenske koncern Lagercrantz Group AB.
Søg stillingen
Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Apply now” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.
Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at