Lagerchef med drive og digitalt mindset til Elfac i Silkeborg


Vil du være med til at tage lagerstyring og logistik til næste niveau? Har du solid ledelseserfaring, stærke IT-kompetencer og en naturlig lyst til at optimere og digitalisere? Så er det måske dig, vi søger.

Elfac står midt i en spændende udvikling – og vi leder efter en ambitiøs lagerchef, der vil tage ansvar, skabe struktur og kontinuerlige forbedringer i hele lagerfunktionen. Her får du ikke blot et velfungerende setup at arbejde videre på – du får også frihed til at påvirke og udvikle processer, der kan gøre en reel forskel for både lageret og øvrige funktioner.


Dine opgaver:

Som lagerchef bliver du i samarbejde med produktionschefen ansvarlig for både drift og udvikling af lageret, herunder:

  • Ledelse og udvikling af et team på seks dedikerede medarbejdere
  • Optimering og digitalisering af lagerstyring – med fokus på data, flow og struktur
  • Gennemførelse af værdiskabende forbedringsprojekter
  • Tværgående og tæt samarbejde med produktion, indkøb og kvalitet
  • Fokus på kvalitet og dokumentation i henhold til ISO 9001


Din profil:

Du er en synlig og engageret leder, der går forrest og har en motiverende ledelsesstil. Du kombinerer stærke relationelle kompetencer med systematisk tilgang og teknologisk forståelse. Du motiveres af at skabe struktur og resultater – og du har flair for både mennesker og systemer.


Vi forestiller os, at du har:

Du har solid teoretisk og praktisk erfaring med lagerarbejde og er vant til at skabe overblik og sikre, at tingene kører effektivt. Du arbejder naturligt med forbedringer, har styr på sporbarhed og kan bruge ABC-klassificering i praksis. Du samarbejder godt med både indkøb og produktion og forstår vigtigheden af, at lageret spiller tæt sammen med resten af virksomheden. Du har teknisk indsigt og god forståelse for værdien af korrekte stamdata:

  • Minimum 3 års erfaring som leder inden for lager og logistik
  • Stærke IT-kompetencer og erfaring med digitalisering af lagerprocesser
  • En analytisk tilgang og evnen til at omsætte data til forbedringer
  • Gode kommunikationsevner og forståelse for tværgående samarbejde
  • En naturlig autoritet, der bygger på troværdighed, engagement og humor


Hvorfor vælge Elfac?

Hos Elfac bliver du en del af en veldrevet og kvalitetsbevidst virksomhed med 95 medarbejdere, der opererer indenfor elektro- og elektronikindustrien. Vi har fokus på medarbejdertrivsel, proces-optimering og høj leveringssikkerhed, og som lagerchef får du en nøglerolle i den fortsatte udvikling.


Vi tilbyder:

  • En central rolle i en virksomhed med stærkt fagligt miljø
  • Højt til loftet, korte beslutningsveje og stor indflydelse
  • Gode udviklingsmuligheder og samarbejde på tværs af teams
  • En åben kultur med fokus på ansvar, effektivitet og kvalitet

Elfac er en af Skandinaviens førende leverandører af skræddersyede kabel- og ledningssystemer til virksomheder indenfor bl.a. medico, vindkraft, transport, forsvar og forbrugerelektronik. Vi er ca. 100 kolleger og bor i dejlige lokaler i den nordlige del af Silkeborg. Elfac indgår som en del af Lagercrantz Group AB, som er noteret på børsen i Stockholm

Søg stillingen

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her .

Kontaktoplysninger:

Jan Kristensen
Tlf. +45 2329 0399 
jk@eliterekruttering.dk

Job information:

  • Geografi / Silkeborg
  • Branche / Ledningskonfektion
  • Starttidspunkt / Snarest muligt