Økonomiansvarlig

Som økonomiansvarlig hos Hungry bliver du en del af et stærkt team, der har skabt stor succes både nationalt og internationalt.

Vi leder efter dig, der drømmer om at få et stort ansvar for alle bogholderi- og økonomirelaterede opgaver i en succesrig og international orienteret e-commerce virksomhed. Du bliver ansvarlig for alle opgaver inden for økonomi, fra bogføring til sparring med ledelse og bestyrelse.

I Hungry Group leverer vi den tekniske platform til takeaway portalen Hungry.dk – et suverænt stærkt koncept i voldsom vækst, founded af nogle af Danmarks mest kompetente online iværksættere.

Typiske opgaver

  • Daglig bogføring herunder debitor- og kreditorbogføring, bogføring af indbetalinger, opfølgning, kreditorbetalinger og diverse afstemninger
  • Finansbogføring, momsregnskab, løbende afstemning af bankkonti, moms, skatter, afgifter mv.
  • Månedsbalance samt klargøring og indlevering til revisor
  • Diverse statistikker og analyser
  • Rapportering og økonomisparring med Delivery Hero
  • Årsafslutning
  • Løn
  • Hos Hungry arbejder vi i Roger, Pleo og Economic og elsker automatisering

Vi tilbyder dig

At du bliver en del af en inspirerende “scale-up” virksomhed med en stærk økonomi, hvor der er højt til loftet, mulighed for både personlig og faglig udvikling, søde kollegaer og fantastiske fester. Hos os er der ikke langt fra ide til udførelse, og du får både et stort ansvar og stor indflydelse. Vi holder til i lækre lokaler i Risskov.

Søg stillingen

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her .

Kontaktoplysninger:

Martin Broesbøl

Martin Broesbøl
Tlf. +45 2043 4543 
mb@eliterekruttering.dk

Job information:

  • Geografi /ØstJylland
  • Branche / E-commerce
  • Starttidspunkt / Snarest muligt
Print Friendly, PDF & Email