Økonomiansvarlig til Kolonihaveforbundet
Vi mangler en dygtig og selvstændig økonomiansvarlig, der kan være med til at skabe endnu mere værdi for Kolonihaveforbundets 40.000 medlemmer. Vi ønsker at udvikle os i en positiv retning og samtidig kunne tilbyde vores haveforeninger en nødvendig økonomifunktion. Det er her, du som økonomiansvarlig og teamleder kommer til at spille en helt central rolle. Så er du klar på en spændende udfordring og samtidig er en rar kollega, så er det dig, vi mangler.

Dine primære opgaver
Dine arbejdsopgaver kommer til at være todelte, og din dagligdag vil bestå af en blanding af rutinemæssige opgaver og udviklende opgaver. Du skal henholdsvis varetage alt vedrørende forbundets økonomi og samtidig være teamleder for vores økonomifunktion, som vi tilbyder haveforeningerne.
- Udarbejde forbundets årsregnskab i samarbejde med ekstern revisor
- Være med til at udarbejde budget og danne ledelsesrapportering i forhold til overholdelse af budget
- Bogføring og betalinger, der vedrører forbundets økonomi
- Forbundets opkrævninger som f.eks. jordleje, lån, forsikringer mv.
- Løn, herunder udbetaling, rapportering til Skat mv.
- Kort sagt berøring med alt, hvad der vedrører forbundets økonomi.
Derudover kommer du til at fungere som teamleder uden personaleledelse for vores økonomifunktion, som vi tilbyder haveforeningerne. Dette team består af tre dygtige medarbejdere, hvoraf den ene har arbejdssted i Thisted, derfor gerne erfaring med fjernledelse.
Som teamleder skal du kunne rådgive, sparre og udvikle resten af teamet omkring:
- Bogføring og afstemninger
- Fakturahåndtering
- Opkrævning af haveleje og kontingent
- Afregning af honorar m.m.
- Opkrævninger i forhold til foreningernes lån
- Dannelse af foreningernes årsregnskab

Om dig
Vi forventer ikke, at du kan det hele, men du må gerne nikke genkendende til noget af følgende:
- Er en stærk faglig og selvstændig person, der er i stand til at være ansvarlig for forbundets økonomi
- Har en relevant uddannelse indenfor regnskab eller økonomi
- Gerne flere års erfaring fra en lignende stilling – og gerne fra en medlemsorganisation
- Erfaring som teamleder eller lyst og mod til at varetage denne rolle
- Hjælpsom overfor medlemmer og dine kolleger
- Særdeles god forståelse for vigtigheden af korrekthed i forbindelse med daglig økonomi og regnskaber
- Arbejder systematisk og effektivt samtidig med du udfører et arbejde af høj kvalitet
- Som person er du en god kollega, der nyder at samarbejde med resten af organisationen
Vi tilbyder dig
En spændende arbejdsplads med højt til loftet og en flad organisation. Du skal være med til at sætte kursen for, hvorledes vi får digitaliseret vores regnskabsafdeling.
- Attraktiv lønpakke
- Pensionsordning 10/4
- Sundhedsforsikring med mulighed for at tilkøbe ægtefælle og evt. børn på ordningen
- Frokostordning

Om Kolonihaveforbundet
Vi er et kontor med flere nye kollegaer på posterne, herunder en nyere ledelse. Kontoret varetager 400 haveforeninger og 40.000 medlemmers interesse indenfor kolonihaveområdet. Vi er ved at opbygge et stærkt fagligt kontor, hvor der også skal være plads til et godt fællesskab. Vi er et mindre kontor beliggende i Herlev med ca. 15 gode kolleger, der har forskellig baggrund indenfor sekretariatsbetjening, jura, regnskab og IT.
Søg stillingen
Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.
Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her .
Job information:
- Geografi / Herlev
- Branche / Kolonihaveforbundet
- Starttidspunkt / Snarest muligt