Salgschef til TekPartner Sjælland/hovedstadsområdet

Vi tilbyder dig en spændende karrierestilling i en succesfuld, internationalt orienteret virksomhed, hvor du som vores nye salgschef for region Sjælland/hovedstadsområdet får alle muligheder for at skabe salgssucceser.

TekPartner har vokseværk. Derfor søger vi en ambitiøs og skarp sælger med erfaring inden for B2B, der igennem personlig performance og engagement skaber og sikrer fænomenale resultater og agerer et stærkt bindeled mellem vores kunder og konsulenter.


Til gengæld sørger vi for, at du får en udfordrende arbejdsplads med enorme muligheder for at bygge videre på din egen karriere i et internationalt marked med unikke produkter og fantastiske kollegaer. Med reference til og i tæt samarbejde med TekPartners Salgsdirektør stortrives du med at arbejde på både strategisk og operativt niveau.

Vil du være med til at udvide vores marked inden for udvikling af elektronik, software og design etc. og er du parat til at indtage en selvstændig og ansvarsfuld rolle i en ambitiøs virksomhed? Så har du her muligheden for at få indfriet alle dine ambitioner og forventninger om en karrierestilling.

Du bliver en del af et stærkt fagligt team, hvor vi sammen løser hverdagens opgaver og udfordringer. Du får en solid opbakning fra salgs- & marketingsafdelingen, og med tekniske specialister i baghånden er der altid kvalificerede svar på kundernes forespørgsler.

Arbejdsopgaver:

  • Formidling af konsulenter og projekter
  • Lead-generering
  • Opsøgende salg til B2B-kunder
  • Kundebesøg
  • Tilbudsgivning
  • Drifts- & aftersales service

Forventninger til dig:

Vi forventer, at du er initiativrig og selvmotiverende. Igennem din vindende personlighed får du altid den gode og produktive dialog med kunden, der sikrer et efterfølgende salg.

  • Du har stor salgserfaring og kan påvise både succesfulde resultater og gode referencer
  • Du har “Huntergen”
  • Du har en stærk, selvstændig/selvkørende og udadvendt personlighed
  • Du er en Teamplayer
  • Du er kommunikativt stærk og dygtig til engelsk
  • Du har gode IT-kompetencer

TekPartner tilbyder dig:

En spændende salgsstilling i en international virksomhed med unikke kompetencer indenfor apparatudvikling og “Teknisk IT”. Fast løn med provision, PC og mobiltelefon, internetopkobling, pension og sundhedsforsikring.

Om TekPartner:

TekPartner arbejder inden for design og udvikling af elektroniske apparater. Udviklingshuset råder over et fast team af udviklingsingeniører samt et netværk af kontraktansatte konsulenter, der løser opgaver inden for bl.a. embedded software, IoT, IIoT, Industri 4.0, Big Data, elektronik og mekanik. Virksomheden løser udviklingsopgaver i en lang række danske virksomheder. Samtidig løses projekter i globale partnerskaber, hvor virksomhedens kunder får adgang til teknologier, der ikke er tilstrækkelig erfaring med eller kompetence til at løse i Danmark.

Sådan ansøger du:

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her .

Kontaktoplysninger:
Peter lille
Peter Kjær
Tlf. +45 22876123 pk@eliterekruttering.dk
Job information:
  • Geografi / Sjælland/hovedstaden
  • Branche / Elektronik R&D
  • Starttidspunkt / Sept./Okt. 2018
Print Friendly, PDF & Email