VVS overmontør til energioptimeringsprojekter

Er du den selvstændige og handlekraftige VVS overmontør, der drømmer om at arbejde intensivt med den grønne omstilling ? Elsker du at arbejde selvstændigt og i teams med ansvar for installationer og store B2B projekter i en økonomisk stærk virksomhed i voldsom vækst ?
Har du erfaring med  installation og projektledelse af energioptimeringsprojekter, så tilbyder Modstrøm dig et drømmejob som overmontør i vores team af VVS montører, elektrikere og vejledere. Modstrøm er i dag en af Danmarks førende virksomheder af grøn omstilling.

Vi tilbyder dig

En spændende stilling hvor der er højt til loftet, og hvor du som VVS overmontør er med til at sikre gennemførelse af energioptimeringsprojekter til aftalt tid og økonomi. Afdelingen varetager alle energioptimeringsopgaver i Modstrøm, som bl.a. indeholder tilbud, pre-sales, planlægning og installation. Typiske grønne løsninger som Modstrøm sælger og implementerer er energirådgivning, isolering, varmepumper, solceller og ladestandere.
Du får en dynamisk hverdag med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling og et tæt samarbejde med montører, energirådgivere, projektansvarlige samt administrative medarbejdere. Du refererer direkte til chefen for energioptimering.

Med din VVS autorisation vil du blive en del af vores ISO 9000 team med autorisations ansvar for alle vores VVS opgaver.

Attraktiv lønpakke der forhandles individuelt, og som består af fast løn og bonusaftale, mobil/PC-ordning, pension & sundhedsforsikring. Du kommer til at arbejde i en veletableret og respekteret virksomhed, hvor vi har en afslappet atmosfære og altid har plads til en god kop kaffe. Din base bliver på hovedkontoret på Islands Brygge, hvor du bliver en del af et engageret team.

Opgaver og ansvar

  • Overordnet ansvarlig for vores VVS montørers gennemførelse af installationer
  • Overordnet ansvar for projektledelse af større B2B projekter
  • Ansvarlig for at udarbejde VVS tilbud efter anmodning fra de produktansvarlige
  • Ansvarlig for al kunde- og underleverandørkontakt i forbindelse med implementering af energioptimeringsprojekter
  • Ansvarlig for kontraktstyring af de enkelte projekter
  • Ansvarlig for at projektstatus og fremgang ajourføres i CRM systemet
  • Deltage i indkøb og allokere ressourcer til det enkelte projekt
  • Rapporter tal der anvendes til den månedlige KPI-rapport for de enkelte projekter

Om dig

  • Minimum 5 års erfaring med bygge- eller energioptimeringsprojekter
  • VVS uddannelse med en efterfølgende VVS installatør uddannelse
  • Erfaring med gængse faglige værktøjer og elementære administrationsværktøjer/rutiner 
  • Erfaring med styring og gennemførelse af B2B projekter
  • Stærke kommunikative evner i skrift og tale på dansk
  • Projektstyring og CRM er naturligt for dig
  • Erfaring med leverandørstyring er et ønske men ikke et krav

Om virksomheden

Modstrøm er en danskejet virksomhed, som i 2008 startede salg som Danmarks første uafhængige og klimavenlige energiselskab. Vores grundlæggende filosofi er, at den billigste og eneste sande grønne kWh, er den der ikke bliver brugt. Siden 2011 har vores kundebase udviklet sig fra ca. 25.000 til mere end 100.000 kunder fordelt på private forbrugere og virksomheder, og vi udfører et stort antal energiforbedringsprojekter, hvor vi hjælper vores kunder til at reducere deres samlede energiforbrug. Modstrøm har kontorer i København, Fredericia og Hamburg.

Søg stillingen

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her .

Kontaktoplysninger:

Martin Broesbøl

Martin Broesbøl
Tlf. +45 2043 4543 
mb@eliterekruttering.dk

Job information:

  • Geografi /København
  • Branche / Grøn omstilling
  • Starttidspunkt / Snarest muligt
Print Friendly, PDF & Email