Profilanalysen

Derfor bruger vi ProfilAnalysen

I vurderingen af en kandidats egnethed til et bestemt job er interviewet vores hovedværktøj. For at få belyst så mange sider af kandidaten som muligt, anvender vi en række analyseværktøjer, herunder specielt ProfilAnalysen. ProfilAnalysen sætter ord på og giver en referenceramme for en struktureret samtale. ProfilAnalysen ligger op til en dialog, der belyser kandidatens stærke og svage sider og sikrer således, at kandidat og job matcher. ProfilAnalysen er et dialogværktøj – ikke en facitliste.

Hvad er ProfilAnalysen

Elite Rekruttering anvender profilanalysen, som er udviklet af Cand. Phil. Flemming Olsen fra den svenske konsulentvirksomhed Incondia. ProfilAnalysen er udviklet til at klarlægge en persons adfærdsmønstre, så de er kompatible i arbejdsmæssige sammenhænge.

ProfilAnalysen er certificeret af Den Svenske Psykologforening og har opnået den højeste rating, som et af kun to analyseværktøjer i Norden.

Hvordan udfyldes ProfilAnalysen

ProfilAnalysen er bygget op omkring 48 udsagnsgrupper, der hver indeholder 4 udsagn.

I hver udsagnsgruppe skal der markeres 2 af de 4 udsagn. Man skal sætte ét kryds ud for det udsagn, man er mest enig i, og ét kryds ud for det udsagn, man er mest uenig i.
Således skal der altid findes 2 udsagn, som er markeret og 2 udsagn, som ikke er markeret i hver udsagnsgruppe.

Eksempel

profilanalysen

ProfilAnalysen skal udfyldes, før du skal til samtale. Den udfyldes online via et link vi sender til dig sammen med mødebekræftelsen.