Konstruktør til Frandsen Teknologi Aps

Konstruktør til spændende maskinbyggervirksomhed med miljørigtige teknologiske produkter

Er du ambitiøs og har du lyst til at udvikle dig i en dynamisk virksomhed, som arbejder med meget forskelligartede kunder og opgaver inden for genindvinding og bearbejdning af råvarer og byggematerialer?
Vil du udfordres og udvikles?
Kan du nikke genkendende til ovenstående, så er det dig, vi har brug for!
Opgaver
– Løse konstruktionsopgaver inden for maskinkonstruktion & -bygning
– Klargøre produktionsgrundlag
– Fremstille produktionstegninger ud fra 3D-modeller i Alibre Design
– Generere hjælpefiler som STEP og DXF for CAM
– Overføre styklister til produktionsstyring (vi bruger NAV) – Vedligeholde arkiver for CE-mærkning
Om dig
Du er teknisk uddannet som f.eks. maskiningeniør, maskintekniker, produktionsteknolog, maskinmester eller lignende og har praktisk erfaring fra et eller flere af nedenstående områder:
– Maskinbygning/udvikling af proces- & produktionsudstyr
– Konstruktion generelt
– Produktudvikling generelt
– Erfaren 3D CAD-bruger – gerne i Alibre Design, Inventor, SolidWorks eller lignende.
Vi tilbyder
Arbejde i et uhøjtideligt og uformelt arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
Gode udviklings- & karrieremuligheder.
Attraktiv lønpakke inkl. pension.
Mulighed for bopæl tæt på arbejdspladsen.
Om Frandsen Teknologi
Frandsen Teknologi er beliggende i Haverslev i Himmerland og er en af Europas førende producenter og udviklere af udstyr til findeling, nedbrydnings-, presse- og separeringsanlæg.
Vi har udviklet unikke systemer, der er modulbaserede, således at vi kan tilpasse maskinerne til ethvert behov.
Derudover supporterer, servicerer og vedligeholder vi installationerne hos vore kunder.
Vi har gode erfaringer med at indgå i udviklingsprojekter på nye og udfordrende maskinfunktioner og komme med kreative løsningsforslag baseret på produkter af høj kvalitet og god funktionalitet.


Sådan ansøger du
Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.
Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig.
Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her .

Kontaktoplysninger:
Peter lille
Peter Kjær
Tlf. +45 22876123 pk@eliterekruttering.dk
Job information:
  • Geografi / Haverslev/Nørager/Himmerland
  • Branche / Procesudstyr
  • Starttidspunkt / Efter aftale/hurtigst muligt
Print Friendly, PDF & Email