Teknisk sælger Skærende Værktøjer

Til Edeco Tool i Jylland søger Elite Rekruttering kompetente og erfarne tekniske sælgere til salg af produkter indenfor spåntagende bearbejdning.

Vil du være med på en spændende vækstrejse med nogle af Europas bedste brands indenfor værktøjer og tilbehør til skærende bearbejdning?

Er du helt med på, hvad spåntider, tilspænding, hårdmetalplatter og HSS står for?

Bor du i Nord-, Midt- eller Sønderjylland?

Og ønsker du et selvstændigt job, hvor du selv planlægger din dag?

Så læs roligt videre!

Om jobbet

  • En selvstændig rolle, hvor du fuldstændigt planlægger og styrer dine egen hverdag med opsøgende salg, pleje af eksisterende kunder og opfølgning – du er “one-point-of-contact”.
  • Vi stræber efter langvarige relationer, da de er alfa og omega for vores forretning – både overfor kunder og medarbejdere – så vi satser helhjertet på dig!
  • Arbejdet indebærer tæt kontakt med udenlandske leverandører, så gode engelsk-kundskaber er derfor et krav.
  • Edeco Tool vokser og har hurtigt fået et stabilt fodfæste inden for det danske industrimarked.
  • Med nye spændende værktøjsagenturer og et voksende marked har vi behov for at forstærke vores organisation med nye tekniske sælgere.

Om dig

  • Du er en dreven, selvkørende holdspiller med stor interesse for teknik og solid erfaring som produktionstekniker eller som teknisk sælger eller lignende baggrund.
  • Du har dokumenteret salgserfaring med teknisk salg.
  • Du har let ved at aflæse kundens behov og har en grundlæggende viden indenfor bearbejdningsteknik, spåntagende bearbejdning og produktionsøkonomiske beregninger.
  • Du har sikkert allerede et stort brancherelevant netværk som du kan trække på.
  • Vi forestiller os at du har et massivt drive og masser af vinderinstinkt, er udadvendt, loyal og tillidsfuld.

Om Edeco Tool

EDECO TOOL ER en af Skandinaviens førende leverandører af værktøj for skærende bearbejdning.
Vi tilbyder fleksible, tilpassede værktøjsløsninger indenfor produktområderne skærende værktøj, holdende værktøj, opspændings teknik, afkortning og måleteknik.

Vores marked er indenfor Stål, Bilindustrien og Hydraulik-komponenter, men også inden for Medicinsk teknologi, Telekommunikation, Energi og Aerospace, samt Formfremstilling.
Vi er en velkendt aktør med en stærk markedsposition i både Sverige og Danmark og har siden 1998 indgået i den velkendte industrikoncern Indutrade.

Søg stillingen

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her.

Kontakt oplysninger:

Peter Kjær
Tlf. +45 22876123
pk@eliterekruttering.dk

Job information:

  • Geografi / Jylland
  • Forretningsområde / Værktøj
  • Start / Efter aftale