CFO til succesrig SaaS virksomhed i Aarhus

Til Plecto’s nye hovedkvarter i Aarhus søger vi en ambitiøs og tech-savvy CFO med reference til Plecto’s CEO

Du får det overordnede ansvar for økonomi, HR, jura og administration sammen med et lille team på 2 fuldtidsansatte. Du bliver en aktiv del af selve økonomifunktionen, og det er vigtigt at understrege, at det både er en strategisk og operationel rolle, hvor du den ene dag kan være med til et bestyrelsesmøde og den anden dag arbejde med debet og kredit. 

Dine arbejdsopgaver vil indebære

  • Budgetlægning og løbende opfølgning
  • Løbende cashflow analyser og forecasting
  • Aflægning af månedsregnskab til CEO samt bestyrelse
  • Deltagelse i bestyrelsesmøder og strategiudarbejdelse
  • Løbende støtte til virksomhedens CEO (løbende rapportering, strategi, m.fl.)
  • Deltage i nye funding runder og dialog med potentielle investorer
  • Bistå i den videre internationalisering samt etablering af datterselskaber i USA
  • Analyse af virksomhedens meget store datamængder med henblik på optimeringer
  • Simpelt juridisk feedback til salgs- og kundeserviceafdelingen
  • Bistå vores HR ansvarlig med relevant sparring

Vi forventer, at du

  • Har mindst 5 års erfaring fra et relevant område med personaleansvar
  • Har en økonomisk uddannelse (f.eks. HD-regnskab eller cand.merc.aud.) eller lignende
  • Ønsker at indgå i et ungt og internationalt team
  • Er hjemmevant med dialogen med bestyrelse og ejerkredsen/investorer 
  • Har en naturlig evne og lyst til at arbejde med store og komplekse mængder data
  • Har et strategisk økonomisk mindset, uden at være kommet for langt væk fra debet og kredit
  • Taler og skriver flydende engelsk

Det er en fordel

Hvis du har erfaring fra andre virksomheder i høj vækst, gerne SaaS virksomheder. Derudover er det et plus, hvis du har hentet ekstern kapital fra kapitalfonde, gerne på internationalt plan, samt har en høj teknisk forståelse og er tryg ved at arbejde i rapporteringsværktøjer.

Vi tilbyder dig

Du får muligheden for at komme med på vækstrejsen i en international SaaS virksomhed i høj fart og med store ambitioner. Du får masser af beslutningskompetence og bliver del af et agilt og eksekverende ledelsesteam. Samtidig bliver du en del af et scale-up miljø med et dynamisk internationalt team bestående af knap 50 spændende og inspirerende kolleger fra 10 forskellige lande. Vi har god frokostordning, friskbagte boller hver fredag samt sociale arrangementer med plads til store armbevægelser og højt til loftet. Selvom vi holder af at mødes på kontoret, tilbyder vi fleksible rammer og arbejdstider, som sikrer en god work-life balance. 

Endelig tilbyder vi en god fast løn samt adgang til et warrantprogram, hvor du kan få del i den succes, du selv er med til at skabe.

Om Plecto

Plecto arbejder med Performance Dashboarding, hvor synliggørelse af relevante Real-time KPI’er hjælper virksomheder med at motivere deres medarbejdere til bedre præstationer. Plecto er grundlagt i 2012 og sælger i dag sit plug-and-play software i mere end 60 lande, hvoraf USA i år bliver virksomhedens største marked. Plecto har en professionel ejerkreds og bestyrelse, bestående af bl.a. Jan Lehrmann og Jesper Buch. Plecto fik i slutningen af 2022 en ny og meget erfaren CEO, som afløste stifter Kristian Øllegaard, der selv ønskede en mere produktorienteret rolle.

Søg stillingen

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her .

Kontaktoplysninger:

Martin Broesbøl

Martin Broesbøl
Tlf. +45 2043 4543 
mb@eliterekruttering.dk

Job information:

  • Geografi / ØstJylland
  • Branche / SaaS
  • Starttidspunkt / Snarest muligt