Produktudvikler hos Nordic Sense
Job Description
Sæt dit præg på fremtidens hud- og hårpleje
Hos Nordic Sense samler vi hele rejsen fra idé til færdigt produkt under ét tag. I vores laboratorier – hvor præcision, kreativitet og kvalitet går hånd i hånd – udvikler vi produkter, der hver dag gør en forskel for mennesker.
Nu søger vi dig, der brænder for at skabe formuleringsløsninger, der spiller. Dig, der trives i et miljø, hvor glassene klirrer, analyserne er skarpe, og hverdagen er både dynamisk og fuld af faglige udfordringer.

Dit arbejde – din indflydelse
Som produktudvikler bliver du en central del af vores laboratorieteam og bindeleddet mellem udvikling, kvalitet, dokumentation og produktion. Du får en hverdag, hvor du både tænker analytisk og arbejder hands-on:
- Udvikling af nye produkter samt vedligeholdelse af udviklingslaboratoriet
- Blanding, test og evaluering af formuleringer (fx stabilitetstest)
- Dokumentation af udviklingsarbejde
- Udarbejdelse af recepter i tæt samarbejde med salg og kunder
- Deltagelse i seminarer og præsentationer af nye råvarer
- Daglige analyser og godkendelser af halvfabrikata
- Mikro- og kemiske analyser (pH, viskositet, titrering m.m.)
- Sparring med produktionen om alt fra kvalitet til procesoptimering
Her får du mulighed for at påvirke både processer og produkter – og se dine idéer blive til virkelighed.

Hvem søger vi?
Du trives i et laboratorium, hvor faglighed møder tempo, og hvor ingen dag er helt ens. Vi leder efter dig, der:
- har erfaring fra kosmetik-, fødevare- eller medicinalindustrien
- arbejder selvstændigt, men elsker at spille dit team stærkere
- holder hovedet koldt, også når der er travlt
- planlægger og strukturerer dine opgaver med overblik
- kommunikerer klart og positivt
- har en relevant uddannelse (akademiker, laborant, laboratorietekniker el. lign.)
- er nysgerrig på kosmetik og plejeprodukter – og tør være kreativ i dine formuleringer
Vi tilbyder
Et sted, hvor fagligheden er høj, samarbejdet tæt og udviklingen konstant. Her har du både frihed og ansvar – og mulighed for at sætte dit helt eget fingeraftryk på de produkter, der forlader vores laboratorier.

Om Nordic Sense:
Nordic Sense er ikke bare et brand; det er en livsstil, en oplevelse og en forpligtelse til at levere personlige plejeprodukter af højeste kvalitet. Vi tror på kraften af naturens ingredienser og skaber produkter, der ikke kun plejer, men også fortryller sanserne.
Søg stillingen
Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Apply now” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.
Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at
Job information:
- Geografi / Silkeborg
- Branche / Plejeprodukter
- Starttidspunkt / Snarest muligt