Værkfører med ambitioner til Elfac

24/06/2026

Job Description

Hos Elfac A/S handler det om én ting: at levere den helt rigtige løsning – hver gang.
Det gør vi gennem The Elfac Way: DEFINE – DESIGN – DELIVER. En enkel tilgang, som gennemsyrer hele vores forretning og vores måde at arbejde sammen på. Som værkfører hos Elfac A/S bliver du en del af et team på 5, hvor du vil få det
koordinerende ansvar for produktionen på virksomhedens fabrik i Silkeborg.
 
Du får reference til vores Operations Manager. I rollen som værkfører får du det direkte og selvstændige ansvar for den daglige ledelse af procesmedarbejderne i dit team samt for afdelingens procesoptimering og kvalitet.

Dine primære opgaver bliver blandt andet:

  • Sikre høj grad af smidighed inden for dit ansvarsområde med stærkt fokus på overholdelse af aftalte leveringsterminer.
  • Sikre højt kvalitetsniveau gennem fagligt engagement, synlig ledelse samt daglig coaching af medarbejderne, herunder arbejde med ISO9001
  • Sikre målopfyldelse og effektiv drift gennem daglig opfølgning på afdelingens KPI’er (f.eks. leveringsevne, produktivitet og kvalitet) og omsætte data til konkrete handlinger på gulvet.
  • Personaleledelse af ca. 35-40 specialuddannede procesoperatører.
  • Bidrage til udvikling af procesmedarbejdernes kompetencer gennem anvendelse af Elfac Academy samt faglig viden og engagement.
  • Koordinere ressourcer og produktionsflow i tæt og proaktivt samarbejde med både de øvrige værkførere, planlægning og lager.
  • Deltage i lukkevagter i forbindelse med overarbejde.

Du har formentlig en videregående teknisk uddannelse som maskintekniker, maskinmester, eller tilsvarende erfaring, evt. suppleret med en kommerciel uddannelse.

Du har en baggrund med minimum 3-5 års erfaring med produktionsledelse i en SMV-virksomhed, der leverer projekter/”make to order”. Du har erfaring med ledelse på mellem-lederniveau og har arbejdet med udvikling af medarbejderkompetencer. Du har erfaring
med optimeringsprojekter inden for metode, produktion og logistik. Du er en erfaren bruger af de væsentligste IT-værktøjer, ERP-systemer (produktionsstyring), Office-pakken.

Hvem er du?

Som person er du en kompetent og handlekraftig leder, der er i stand til at skabe motivation, trivsel og samarbejde. Du er drevet af ambitionen om, at teamet leverer et professionelt resultat, og du trives med det daglige samspil med dine kolleger og procesmedarbejdere, ligesom du forstår at spotte og udvikle dygtige talenter. Din ledelsesstil er pragmatisk, åben, team-orienteret og involverende, og du er en effektiv og dygtig kommunikator.

Som leder og menneske

Du er handlekraftig, tillidsvækkende og tydelig.
Du motiverer gennem involvering, skaber trivsel i hverdagen og trives i samspillet med både kolleger og medarbejdere. Du har blik for talent, arbejder pragmatisk og kommunikerer klart – også når tempoet er højt. Du plejer dit mandskab ud fra en empatisk, motiverende/coachende tilgang

Kort sagt: Du vil gerne have, at dit team lykkes – og du går forrest.

Det tilbyder vi

Hos Elfac får du en hverdag i en moderne og veldrevet produktionsvirksomhed med nogle af Danmarks største virksomheder som kunder. Vi er kendt for vores kvalitet, leveringsevne og ordentlighed – både over for kunder og medarbejdere.

Vi er i udvikling, og for den rette kandidat er der gode muligheder for både faglig og ledelsesmæssig udvikling i en virksomhed, hvor beslutninger træffes tæt på hverdagen.

Elfac A/S tilbyder en spændende hverdag i en moderne virksomhed, der har nogle af Danmarks største virksomheder som kunder, og som er kendt for sin kvalitet og høje leveringsevne. Vi gennemgår en spændende udvikling og for den rette kandidat vil der være gode udviklingsmuligheder såvel ledelsesmæssigt som fagligt.

Om Elfac

Elfac er Danmarks førende underleverandør af ledningskonfektion og forbindelsesteknik og har p.t. 100 medarbejdere. Hos Elfac lægges der vægt på rummelighed og et godt fysisk arbejdsmiljø,samtidig med at der fokuseres på leveringssikkerhed, kvalitet og effektivitet i alle led. Hos Elfac har vi én – og kun én – målsætning: at sikre vores kunder den helt rigtige løsning.

Derfor arbejder vi udfra metoden The Elfac Way, der ganske enkelt består af tre faser DEFINE – DESIGN – DELIVER. Elfacer beliggende i Silkeborg, ejet af den svenske koncern Lagercrantz Group AB. 

Location