Maskinkonstruktør Klovborg Maskinfabrik Horsens

Elite Rekruttering søger en dygtig maskinkonstruktør/-bygger til vor kunde Klovborg Maskinfabrik i Horsens.

Elsker du at udvikle og designe udfordrende automationsløsninger?
Har du erfaring med transportsystemer og er du en haj til 3D konstruktion?
Vil du være en del af et professionelt team som kun leverer kvalitetsløsninger?
Søger du en tryghed i ansættelsen som en sund og veldrevet virksomhed kan give dig?

Så er jobbet hos Klovborg Maskinfabrik det helt rigtige for dig.

Om Jobbet

Som maskinkonstruktør bliver du en nøgleperson i udviklingen af specialmaskiner og
automatiserede logistiksystemer (interne transportsystemer).
Klovborg Maskinfabrik er en moderne maskinvirksomhed i Horsens, der specialiserer sig i projektering, design, fremstilling og levering af transport- og håndteringssystemer til food-, pharma- og nonfood- industrien.
Du vil indgå i et stærkt teknisk team med stor erfaring og faglig stolthed.
Arbejdet foregår primært fra vores kontor og produktion i Horsens.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udvikling og konstruktion af mekaniske løsninger – fra idé til færdigt produkt.
  • Udarbejdelse af 3D-konstruktion i Autodesk Inventor og Vault.
  • Teknisk sparring med kolleger og kunder.
  • Deltagelse i projektforløb fra kundens forespørgsel til idriftsættelse af anlæg.
  • Optimering og videreudvikling af eksisterende løsninger.

Faglige kvalifikationer

  • Du er uddannet maskiningeniør, produktionsteknolog eller tilsvarende.
  • Du har minimum 10 års erfaring med maskinkonstruktion gerne med fokus på logistik- eller automatiseringsløsninger.
  • Du har stærke kompetencer i 3D-tegning og har erfaring med Autodesk Inventor og Vault.
  • Du har erfaring med teknisk projektledelse.
  • Du er kvalitetsbevidst, struktureret og evner at kombinere kreativitet med praktisk sans.
  • Du er god til at samarbejde og trives med kundekontakt og tværfaglig dialog.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig hverdag i en virksomhed i vækst.
  • Et engageret og fagligt stærkt team, hvor sparring og samarbejde vægtes højt.
  • Stor frihed og indflydelse i egne projekter.
  • Gode ansættelsesvilkår, inkl. pensionsordning og fleksibel arbejdstid.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.

Om Klovborg Maskinfabrik

Historien om Klovborg Maskinfabrik går tilbage til 1987, hvor virksomheden blev etableret i Klovborg by. Siden starten har Klovborg Maskinfabrik udviklet sig til en højteknologisk virksomhed og flyttede i 2004 til den nuværende adresse i Lund ved Horsens. Produktionsarealet er i årenes løb udvidet flere gange i takt med, den stigende tillid markedet har vist os. For at sikre vores mulighed for fortsat at kunne udvikle og udvide virksomheden, har vi også erhvervet naboejendommen.

Vi er specialister i projektering, design, fremstilling og levering af transport- og håndteringsløsninger.

Vi fremstiller anlæg med Palletering, Palletransport, Modulbånd, Stålnetbånd, PVC, Polyuretan, Højhygiejnebånd, samt gummibånd. Transportørerne laves efter kundespecificerede opgaver, såsom funktion, længde, bredde, højde, etc. 

Klovborg Maskinfabrik er en del af Modus Nordic Gruppen som også består af Niels Burcharth A/S, Rampe Sluse Teknik, Bøgeris Transportbånd, NTO Automation og Høj El & Automation.
Modus Nordic er din alt-i-én partner til industrielle services, automatisering og adgangsløsninger.

Søg stillingen

Vil du søge stillingen, skal du klikke på knappen “Søg stillingen” og vedlægge din ansøgning med CV samt et billede af dig selv. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt.

Vi behandler naturligvis din ansøgning 100% fortroligt, og vores kunde får ikke kendskab til din ansøgning uden forudgående accept fra dig. Når du sender dine oplysninger, accepterer du samtidig vores samtykkebetingelser, som du kan læse ved at klikke her.

Kontakt oplysninger:

Peter Kjær
Tlf. +45 22876123
pk@eliterekruttering.dk

Job information:

  • Geografi / Horsens
  • Forretningsområde / Maskinbygning
  • Start / Efter aftale